Ørnevej 23, 6240 Løgumkloster

Løgumkloster

For enden af lukket vejsystem med grønne arealer og stisystem til indkøbsmuligheder og børneinstitutioner udbydes denne solide villa opført i røde sten med eternitskifertag. Indretningen består af entre/fordelergang, gæstetoilet, soveværelse med skabsvæg og 3 værelser med indbyggede skabe, flot renoveret badeværelse med brus og gulvvarme (2015), spisestue og stue i åben forbindelse hvor stue har adgang til terrasse, spisekøkken med hvide HTH elementer med bøgegreb, bryggers med elvarme og viktualierum. Ejendommen er fuldmuret og her er mahognivinduer (2007+2009) og lyse finerdøre. Til ejendommen hører muret garage med builtup tag og indbygget redskabsrum. Alt beliggende på fuldt opvokset grund med flot og velholdt haveanlæg. Opvarmning ved fjernvarme.